Teskåle

I 2017 var jeg en måned i Japan, for at udstille.

På udstillingen var der tilknyttede nogle frivillige tolke. Et par af dem inviterede til en te cermoni i deres private hjem, med kimonoer og det hele. Det var en flot oplevelse, at være med til!

Inden jeg tog hjem, var jeg også med tog til Tokyo, hvor jeg på et galleri købte en ”ægte” teskål, en chawan. Den har en fantastisk grøn glasur og lavet af mesteren Ken Matsuzaki. Jeg fik den udleveret i en bambus æske med bånd om og jeg sad med den på skødet hele vejen hjem i flyet!

Chawan teabowls er en traditionel Japansk ting, med forskellige ”regler” tilknyttet. Vægt er vigtig ligesom størrelse; den skal føles balanceret i hånden. Mange chawan´s er ikke symetriske runde og de må helst ikke være med for skarpe hjørner. Den skal også være vid nok til, at man kan piske den grønne Macha te . Bunden skal gerne have en fordybning, til at opsamle rester af te pulveret.

Mange Japanske teskåle har en uens kant, som jeg har læst mig til, repræsenterer Japans bjergkæder. Sluttelig har chawan teskåle et ”ansigt”, en forside, som bliver præsenteret til gæsten, når skålen overrækkes.

En mere Nordisk fortolkning på en teskål har jeg skabt, som en hyldest til den historiske, smukke te cermoni i Japan.

Min udfordring, her uden for Japan, er at lave en teskål med det ler og den glasur jeg nu har adgang til samt den el-ovn jeg har i stedet for en brændefyret ovn.

Her er den rigtige chawan-ånd at prøve og finde min egen teskåle-stemme.

Jeg bruger stentøj til mine teskåle og forskellige teknikker. Den startes på drejeskiven og herefter laver jeg ”bankemønster” på nogle af skålene og andre hånd-skærer jeg på siderne; når den er klar til at skære af skiven, omformer jeg faconen fra perfekt rund til en mere organisk facon. Bunden og fodringen hånd-skæres efterfølgende i læderhård tilstand.

Efter første brænding til 980 grader, glaseres de i mine egne glasurer og brændes igen til ca 1260-1280 grader.